"Det er det arbejde, man aldrig går i gang med, som tager længst tid at afslutte."
I sine fortællinger skildrede J.R.R. Tolkien de udfordringer, hans karakterer stod overfor, når de konfronterede det onde, der truede med at ødelægge deres livsform. På mange måder var scenerne i hans bøger spejlinger af den sejr for det gode over det onde, som han selv oplevede under Første Verdenskrig og i løbet af Anden Verdenskrig.
Med det i mente vil vi starte med en kort biografi om J.R.R. Tolkien, før vi går videre til vores personlighedsanalyse.
Biografi
John Ronald Reuel Tolkien blev født den 3. januar 1892 i det, der i dag er Sydafrika, som søn af forældre med preussisk og østtysk oprindelse. Hans far døde, da Tolkien kun var tre år gammel, og hans mor stod tilbage med ansvaret for at opfostre sine to sønner alene. Uden indtægt måtte hun tage sine drenge med til familiemedlemmer i England. Den tid Tolkien tilbragte hos familien – især på sin tante Janes gård (kaldet Bag End) – blev en vigtig inspirationskilde til beskrivelserne af Herredet i hans bøger.
Han lærte at læse og skrive flydende som fireårig og var en ivrig og nysgerrig elev. Han havde en stærk interesse for botanik og sprog og tilegnede sig hurtigt de latinske grundbegreber. Kunst var også en af hans tidlige passioner, og Tolkien udmærkede sig i at tegne planter og kort. De færdigheder og interesser, han havde i sin barndom, dannede et solidt fundament for de fantasiverdener og sprog, han senere skabte.
“Mange børn finder på, eller begynder at finde på, fantasissprog. Jeg har gjort det, siden jeg kunne skrive.”
Da Tolkien var tolv, døde hans mor. Han og broderen blev sendt til en betroet ven, fader Francis, der opfostrede dem som romersk-katolikker, efter moderens ønske. Tolkien forblev en trofast romersk-katolik hele sit liv, og den religiøse symbolik, der inspirerede ham, kan ses i hans kunst og poesi.
Som teenager forelskede Tolkien sig i Edith Mary Bratt, men fader Francis forbød ham at kontakte hende, før han var fyldt 21, fordi han mente, at forholdet ville forstyrre hans uddannelse. De blev gift under Første Verdenskrig, og kort efter vielsen i 1916 meldte Tolkien sig til tjeneste som sekondløjtnant.
Størstedelen af sin militærtjeneste tilbragte han i Frankrig og deltog i Slaget ved Somme – en af de blodigste konflikter i krigen. Tolkien undslap døden med nød og næppe og ville muligvis have været blandt ofrene, hvis ikke han var blevet syg af skyttegravsfeber. Han tilbragte resten af krigen på hospitaler og med garnisonstjeneste, indtil han blev vurderet medicinsk uegnet til tjeneste.
Første Verdenskrig satte uden tvivl sine spor på Tolkiens opfattelse af krig, politik og menneskeheden. Selvom han sjældent udtrykte sine holdninger offentligt, var han klart imod kommunismen og nationalsocialismen og var heller ikke begejstret for udtrykket “Det Britiske Imperium”. Han modarbejdede også den stigende industrialisering, der fulgte med krigene, fordi han mente, at den ødelagde naturen og den “simple livsform”.
Efter krigen blev Tolkien først professor ved University of Leeds og senere ved Oxford, hvor han fik et fellowship ved Pembroke College. Det var i disse år, han skrev The Hobbit og trilogien om Ringenes Herre og fordybede sig i sin passion for lingvistik og litteratur.
I sine senere år modtog han stor anerkendelse og blev en hyldet forfatter blandt de ”alternative” kredse i 1960’erne og 1970’erne. Selvom han i starten var glad for populariteten, brød han sig ikke synderligt om kultstatussen, han opnåede i undergrundsmiljøet. Han delte ikke deres synspunkter og lænede sig snarere mod libertariansk politik.
Ud over sit arbejde som professor, forfatter og kunstner var Tolkien en passioneret lingvist og filolog. (Filologi er studiet af litterære tekster samt deres mundtlige og skriftlige kilder, vurdering af deres ægthed og oprindelige form samt tolkningen af deres betydning.) Han studerede og opfandt egne sprog, hvoraf de mest gennemarbejdede var Quenya og Sindarin. Han sagde, at han var “tiltrukket af ting med race- og sprogmæssig betydning” og mente, at sprog og mytologi var uløseligt forbundet.
Efter sin død i 1973 udgav hans søn Christopher en række værker, blandt andet noter og upublicerede manuskripter såsom The Silmarillion. Disse gav et endnu rigere baggrundsbillede af de verdener og figurer, Tolkien skabte i levende live og var med til at sikre, at hans eftermæle ville leve videre.
Personlighedsanalyse
De verdener og sprog, Tolkien skabte, har inspireret læsere til at dykke ned i fantasyens univers i årtier. En forkærlighed for sprog og en levende fantasi er ofte kendetegnende for personer med personlighedstypen Mægler. Med det in mente mener vi, at J.R.R. Tolkien i høj grad legemliggjorde typen Assertiv Mægler (INFP-A).
Introvert
Selvom han var en inspirerende professor og taler, foretrak Tolkien at tilbringe tid i de verdener, han skabte i sit sind – helt i tråd med en Introvert. Ligesom figuren Bilbo Sækker elskede han ikke blot at skrive om eventyr, men også at tegne kort og lave tegninger, der gav liv til hans skabelser.
Han var stærkt loyal og blev dybt påvirket af tabet af sine nære venner under Første Verdenskrig. For at håndtere sorg og sygdom søgte han ikke trøst hos andre, men i den mentale flugt, som eventyrfortællinger og intellektuelle interesser bød på.
Intuitiv
"Den vide verden er omkring jer: I kan bygge hegn om jer selv, men I kan ikke holde den ude for evigt."
Tolkien levede i en verden fyldt med muligheder, drømme og idéer. Intet var begrænset i hans fantasi, og det afspejler sig klart i hans værker. Han drømte om en verden, hvor folk samarbejdede, stod sammen mod ondskab og kæmpede for deres overbevisninger. Denne idealisme udspringer af samspillet mellem hans Intuitive og Empatiske personlighedstræk.
Derudover var Tolkien utrolig nysgerrig på verden omkring sig – især andre racer, kulturer, sprog og deres mytologier. Hans sprogkundskaber banede direkte vej for evnen til at opfinde helt nye og unikke sprog, som igen skabte grundlag for nye myter og fortællinger.
Empatisk
"Hvis du virkelig vil vide, hvad Midgård bygger på, så er det min undren og glæde over jorden, som den virkelig er – især den naturlige jord."
Selvom han fremstod alvorlig og fokuseret, var Tolkien en ægte romantiker og en elsker af skønhed og natur. Meget af den inspiration, han brugte til sine landskaber og karakterer, kom fra hans egne oplevelser. Det landskab, han voksede op i, og kærligheden til hans kone gennem mere end 50 år, prægede dybtgående hans værker.
Første Verdenskrig havde desuden en stærk indflydelse på både hans livssyn og forfatterskab. Som sekondløjtnant fik han et øget respekt for den “almindelige mand” og en voksende modstand mod klasseskel og uddannelsesbarrierer. Han bar desuden på en sorg over tabet af næsten alle sine nære venner, og gennem resten af sit liv forsøgte han at bearbejde smerten gennem sit skrivearbejde og kunst.
Søgende
"De siger, det første skridt er det sværeste. Det mener jeg ikke. Jeg er sikker på, jeg kunne skrive uendeligt mange ’første kapitler’. Jeg har faktisk skrevet mange."
Selvom Tolkien opnåede utroligt meget i sit liv, efterlod han også mange idéer og manuskripter uafsluttede. Hans søn, Christopher, færdiggjorde og udgav flere af disse værker – særligt The Silmarillion. Noterne og romanerne giver endnu mere sammenhæng og dybde til hans allerede omfattende legendarium om Midgård.
Tolkien var fokuseret og målrettet, når det var nødvendigt, men havde også en tendens til at blive distraheret af kærlighed, litteratur og sin egen fantasi. Som det ofte gælder for mange store skabere – især Søgende typer – var de største evner samtidig nogle af hans største udfordringer.
Assertiv
"Du er blevet udvalgt, og derfor må du bruge den styrke, det hjerte og det vid, du har."
Selvom Tolkien måske var romantisk af sind, var han bestemt ikke blød eller sky. Som en Assertiv personlighed holdt han sig ikke tilbage med at sige sin mening, især blandt dem, han stolede på.
Han var som regel ikke åbenmundet offentligt, men han lod sig ikke styre af andres meninger og fulgte i stedet sit hjerte. Hans barnebarn, Simon Tolkien, fortalte engang en historie om sin bedstefars frustration over, at den romersk-katolske messe blev ændret fra latin til engelsk. I stedet for at følge menigheden svarede Tolkien stadig højlydt på latin. Barnebarnet syntes, det var pinligt, men havde forståelse for bedstefarens stærke overbevisning og sagde: “Han måtte ganske enkelt gøre det, han mente var rigtigt.”
Konklusion
Som mange af sine karakterer var J.R.R. Tolkien en kompleks og fascinerende person. Skaberen af elskede klassikere som The Hobbit og Ringenes Herre-trilogien – og flere andre romaner – har haft en enorm indflydelse på generationer af læsere og forfattere verden over.
Hans poetiske stil og indsigt i de forskellige racer og sprog, der befolker hans fantasiverdener, er dybt inspirerende. Han formåede at skildre menneskelighedens skønhed og gru på måder, der både vækker håb og giver stof til eftertanke. Disse egenskaber har ført os til vurderingen af Tolkien som en Assertiv Mægler.
Selvom vi gør vores bedste for at identificere folks personlighedstype, er vi ikke ufejlbarlige. Derfor er det værd at huske, at andre måske ser Tolkien på en anden måde.
Vi vil meget gerne høre din mening også. Hvad tænker du om J.R.R. Tolkiens personlighedstype? Del dine tanker i kommentarfeltet nedenfor!
Læs mere
Aragorn: en kongelig tjener (The Lord of the Rings-personlighedsserien)
Gandalf: en beregnende troldmand (The Lord of the Rings-personlighedsserien)
Éowyn: en frygtløs kvindelig kriger (The Lord of the Rings-personlighedsserien)