Hvis du er en kreativ forfatter, der har brugt 16Personalities til bedre at forstå dig selv og dine venner, kære, klassekammerater eller kollegaer, har du måske spurgt dig selv: Kan jeg bruge disse idéer i mit skriveri?
Hvis det er tilfældet, så læs videre – denne artikel er til dig! I denne serie i seks dele, “Personlighedsteori i fiktion,” udforsker vi mulighederne og begrænsningerne ved at anvende vores personlighedsteori på fiktive karakterer – fra at skabe fundamentet for dybe, troværdige karakterer til at forstå motivationer og give skurke flere nuancer.
Lad os først stille os selv et centralt spørgsmål: Hvad gør en fiktiv karakter mindeværdig og dragende?
Hvorfor karakterer fortryller læsere
Skreven fiktion giver os mulighed for at flygte ind i andre verdener og dele karakterernes handlinger og følelser, efterhånden som de bevæger sig gennem en historie. Fiktion kan nå ind til både hjerte og sind ved at spejle vores egne værdier, oplevelser og drømme, så vi kan fryde os over fantasier eller forestillinger, vi kan relatere til.
Det modsatte kan dog også virke lige så tiltrækkende – fiktion kan lade os leve os ind i noget uden for os selv, hjælpe os med at forstå andre perspektiver, og give os mulighed for at opleve spænding gennem det, vi ikke selv oplever i vores liv. Disse dimensioner kan være magiske, uanset om vi læser et stort værk af en bestseller-forfatter eller lader vores egen fantasi udfolde sig på papiret.
Et af de allervigtigste elementer i en fængende fiktionsfortælling er karakterer, som læseren kan forbinde sig med og komme til at holde af. Karakterer virker måske somme tider som et sekundært element i forhold til plottet, men tænk på filmisk fiktion: Hvorfor gør skuespillere sig så store anstrengelser med kropssprog, ansigtsudtryk og stemmeføring? Fordi det engagerer publikum.
I skrevet fiktion beskrives disse visuelle detaljer som regel ikke nær så præcist – det overlades til læserne selv at udfylde og gøre oplevelsen personlig ved at forestille sig karaktererne på deres egen unikke måde. Hver læser har sit eget indre blik, og netop dét kan være fuld af magi.
Vigtigheden af konsekvente karakterer
Læserens fantasi kan frigøre forfatteren for ansvaret for at tegne hver eneste detalje af karakterenes udseende, men det medfører også både mulighed og ansvar. Karaktererne skal vække fantasien til live, ikke holde den tilbage. Forfatteren kan give nok detaljer til at give udtryk for sin egen vision, uden at læserne drukner i et portræt – så de i stedet kan sætte sig ind i karakterernes hoved og forstå dem bedre.
Uanset miljøet eller plottet fungerer karaktererne som forfatterens redskab til at videreformidle menneskelig adfærd og erfaring til læseren. Om målet er at skabe spænding, beundring, sympati, rædsel eller begejstring, bliver karaktererne en forlængelse af læserens egen menneskelighed – som om en del af deres egen sjæl og krop er blevet indsat i værket. Karakterer bliver næsten læserens sanseorganer; man kan begynde at føle det, de føler, og opleve, hvad de oplever.
Den slags sammensmeltning er langt lettere, når fiktive karakterer er konsekvente – læserne forbinder sig sjældent med karakterer, der handler tilfældigt, fordi det afviger fra, hvordan deres egen psyke fungerer. Karakterer, der udelukkende skifter retning alt efter ydre omstændigheder i stedet for realistiske, indre motivationer, virker ofte vage frem for levende, generiske frem for unikke. Stærke karakterer har deres egne regler, og hvis de bryder dem uden grund, kan det efterlade læserne forvirrede og tage dem helt ud af en ellers opslugende historie.
Et realistisk system
Dybe karakterer gør historier mere vanedannende – men endnu mere interessant er, at de også kan inspirere forfatteren selv i skriveprocessen. Forestil dig for et øjeblik, at de fiktive karakterer og deres samspil er en bil med mekaniske problemer – en følelse, mange forfattere sikkert kender alt for godt. Lidt ligesom en dygtig forfatter kan en god mekaniker udskifte reservedele, så bilen kører. Men en ingeniør har nøje kendskab til bilens design og kan både forudse og ændre dens funktioner. På samme måde kan en forfatter med indgående viden om sine karakterers personligheder skrive ikke blot overbevisende, men også komplekse historier, fordi de kan forudsige, hvordan kendte karakteregenskaber sammen med situationer og andre karakterer skaber udvikling.
At beslutte sig for at definere karakterer i detaljer giver ikke automatisk forfatteren de nødvendige værktøjer, men man kan bruge eksisterende systemer til hjælp. For eksempel anvender nogle middelalder-fantasy-forfattere reglerne fra rollespillet Dungeons & Dragons, når de udvikler karakterer. Systemet er nyttigt inden for genren, men det adresserer ikke vigtige sider af personligheden, så det overlades til forfatterne selv at vælge.
Her kan personlighedstypeteorien agere som en ridder i skinnende rustning og redde os fra livløse jomfruer i nød, karakterløse helte og forudsigelige skurke med snurrende overskæg. Vores forskningsbaserede personlighedstypeteori kan være et uhyre brugbart værktøj til at definere, forstå og beskrive de karakterer, man skaber. Langtfra at lægge bånd på kreativiteten kan sådan et system faktisk udvide mulighederne – mere om det senere.
Fiktionsforfattere jonglerer med mange elementer på én gang: miljøer, handling, karakterer, tempo og meget andet. Personlighedstypeteorien kan støtte skriveprocessen ved at guide bestemte elementer på en naturlig måde. Den behøver ikke snævert at begrænse karakterernes handlinger, da personlighedstyper i virkeligheden blot er brede kategorier for de utallige, subtile træk rigtige mennesker har. Men det kan hjælpe forfatteren til at skildre karakterernes motiver med en næsten uhyggelig realisme.
At bruge vores 16 personlighedstyper, herunder Identitetstrækkene, som grundskabeloner til at skabe karakterer kan give forfattere en betydelig fordel frem for at opfinde karaktererne fra bunden. Hver personlighedstype, så bred som den end er, rummer typiske adfærdsmønstre, der påvirker, hvordan karakteren udfolder sig over for verden, andre karakterer og sig selv. Typeteorien kan endda give forfatteren indsigt i typiske livshistorier – personligt, socialt eller fagligt – for bestemte personlighedstyper, hvilket kan inspirere til plot, der hænger realistisk sammen med karakteren.
Når man læser om en personlighedstype på vores side, tænker mange straks: “Jeg kender én, der er præcis sådan!” eller “Wow, det lyder som mig selv.” På samme måde opstår magien, når forfattere bevidst og omhyggeligt modellerer karakterer efter personlighedstyper – læserne føler, at karaktererne er som virkelige mennesker. Og det er guld værd i fiktion.
Læs mere
Udforsk de øvrige dele af vores serie om fiktion og skrivning:
Personlighedsteori i fiktion II: at bruge typeteorien
Personlighedsteori i fiktion III: grænser og at bryde reglerne
Personlighedsteori i fiktion IV: ondskabens dybder – “de onde”
Personlighedsteori i fiktion V: skriv til dine læseres personlighedstyper